nyt om sæson 21/22

Vi er i foreningen i fuld gang med at få styr på de sidste detaljer omkring den kommende sæson – og I kan godt glæde jer, for vi kommer som sædvanlig til at tilbyde en bred vifte af hold inden for genrer, målgrupper, niveau osv.

Mere info følger her på hjemmesiden samt på foreningens Facebook og Instagram.

PI Opvisningsholdet: Fortsætter med samme instruktørteam Stine, Tanja, Mikkel & Thomas, og stadig torsdag aften i DGI-Byen. Læs mere her.

PI Urban: Fortsætter med Nikoline som instruktør og stadig mandag aften på Vesterbro Ny Skole. Læs mere her.

PI Træningstyperne: Fortsætter, men med småændringer. Maja får følge af Vinni som tovholdere, og holdet flytter til onsdag, men stadig på Vesterbro Ny Skole. Læs mere her.

PI Dans: Holdet får nyt, sejt trænerteam, Cecilie Werner & Magnus Kofoed, og træner fortsat tirsdag i spejlsalen på Idrætsfabrikken. Læs mere her.

PI Piger: Holdet fortsætter, men med en lille ændring i instruktørteamet – Karoline og Trine får følgeskab af Maja Henningsen, og holdet træner fortsat onsdag på HF Efterslægten. Læs mere her.

PI Mænd: Fortsætter, stadig med Bastian & Benjamin og onsdag aften i spejlsalen på Utterslev Skole. Læs mere her.

PI Puslinge: Vi er så glade for, at holdet for de mindste er retur, det bliver med Peter & Bibi som instruktører, og holdet træner søndag morgen i Hallen på Utterslev Skole. Læs mere her.

PI-X: Holdet fortsætter, men i en lidt ændret form med Miran som den primære drivkraft, men Andrea er også stadig med. Holdet flytter til torsdag, men stadig på Vesterbro Ny Skole. Læs mere her.

PI Elitepiger: Holdet fortsætter, og vi er super glade for at kunne præsentere et nyt trænerteam: Laura Ballentin & Pernille Schou. Desuden bliver ugedag ændret til torsdag. Læs mere her.

PI Styrke: Holdet for alle M/K’ere +30, der gerne vil have en ugentlig træning med kondition, styrke, crossfit, finurlige konkurrencer og socialt samvær under kyndig ledelse af Eva & Flex. Læs mere her.

Og så er vi rigtig stolte af at kunne præsentere et NYT HOLD i PI Gymnastik – sig goddag til PI Aspirant. Et ikke-udtaget rytmehold for alle, der gerne vil prøve kræfter med gymnastikken. Holdet får Fie Tegen Linde som instruktør og kommer til at træne onsdag aften i Hallen på HF Efterslægten. Læs om det nye hold her.

PI Fokus fortsætter ikke næste sæson (kæmpe tak til Mette for at tage initiativ til holdet sidste sæson!).

Pt. knokler vi med at finde instruktører til PI Retro & PI Upcoming – er det dig? Eller har du tips til, hvor vi måske kan kigge hen? Så send os lige en besked 😉

Har du spørgsmål til den kommende sæson, så tag først et kig på vores Frequently Asked Questions her, inden du skriver til os.