PI Mænd

Sæson 2020/21

Holdbeskrivelse:
Nyt hold i PI for gutter i alderen 18+, der synes at rytme/dans er for fedt, og som gerne vil udfordres.

PI Mænd vil være et hold med fokus på dygtiggørelse inden for forskellige danse- og bevægelsesgenrer – og hvor vi vil vise lidt af, hvad vi laver, til et par opvisninger. Vi stræber efter at udfordre jer i alt fra gymnastikkens klassiske rytme til svedig house og hiphop.

Konceptet vil være at vi, Bastian Kejser og Benjamin Bramsen, vil være tovholdere på holdet, og så vil vi hive en masse forskellige gæsteinstruktører ind undervejs i løbet af sæsonen. Vi vil selvfølgelig også selv stå for en del af træningerne.

Bastian er tidligere teamgym-gymnast, har de seneste 6 år danset på diverse danseskoler i København, og har de sidste 2 år været på PI Dans.

Benjamin er Repholdsgymnast igennem de sidste 7 år, har været på Ollerup og er nu lærer på Sorø Gymnastikefterskole.

Holdet vil byde på en masse forskellige gæsteinstruktører, som hver især har noget helt særligt at byde på, og som vil udfordre dig på forskellige stilarter samt med forskellige bevægelsesmønstre.

Holdet er et opvisningshold, og vi vil bestræbe os på at komme ud og lave ca 5 opvisninger, hovedsageligt på Sjælland

Hvad kan du forvente af os?
– Du kan forvente to unge gutter, der er klar på at give hele armen for, at dette hold skal blive verdens fedeste at gå på.
– Du kan forvente, at vi vil gøre vores for at udfordre alle på holdet uanset niveau. Der er maks fokus på den enkelte og individuel udvikling, men der er i den grad også fokus på at gøre holdet til ét hold.
– Du kan forvente masser af god energi og ikke mindst en super fed drenget træningskultur!

Hvad forventer vi af dig?
– Vi forventer, at du har lyst til- og mod på at turde kaste dig ud i nye udfordringer, og at du er klar på at give den max gas til træning.
– Vi forventer at du har lyst til at udvikle dit rytmiske niveau indenfor rytme/dans uanset dit nuværende niveau.


Instruktører:
Bastian Kejser & Benjamin Bramsen (+ gæsteinstruktører)
Læs om dem her

Træningstid/sted:
Onsdag kl. 19.30-21.30 i Multisalen på Utterslev Skole, Kbh. NV (spejle)

Kontingent:
1.260,- (skal være betalt senest 1. oktober 2020 – læs mere her)

Opstart:
Sæsonstart er onsdag d. 2. september.
Der vil blive afholdt udtagelse, hvis der er et meget stort opbud til de første træninger.

Find opstarts-event på Facebook her

PI GYMNASTIK – en gymnastikforening i København for alle

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial