PI Pusling

Sæson 2019/2020

Holdbeskrivelse:

PI Pusling  er for børn i alderen 2-4 år og deres forældre – og evt. mindre søskende under 2 år må også gerne deltage. 

På dette hold skal der tonses, tumles, hygges og leges – og missionen for sæsonen er for alle, både børn og voksne, at vinde titlen som årets største legebarn.

Grundmotoriske færdigheder skal udfordres og udvikles, grænser skal udvides, og alt dette skal foregå i fællesskabet på tværs af familier, hvor leg og glæden til bevægelse er i centrum.

Trænerteamet består af Jesper, Thorben og Esben, som er gode venner, og som alle har dyrket gymnastik, siden de var børn.

De har alle tre deres familier med og glæder sig helt vildt til at stå i spidsen for dette hold – og give børn og forældre en sjov søndag formiddag.

Tilmelding:
I år prøver vi som noget nyt at lade tilmeldingen og registreringen til PI Pusling foregår via den eksterne løsning Billetto. Forhåbentlig for at gøre det lettere, hurtigere og mere effektivt for alle 🙂 Tilmelding til PI Pusling åbner søndag 18. august kl. 13, hvor linket vil fremgå her på hjemmesiden. Tilmelding sker efter “først til mølle”, så længe der er ledige billetter.


Instruktører:
Esben Lysemose, Jesper Kirial & Thorben Simonsen.

Træningstid- og sted:
Søndag kl. 9-10.30 i Idrætshallen på Utterslev Skole.
Første træning er søndag 1. september 2019.

PI GYMNASTIK – en gymnastikforening i København for alle

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial