Stadig pladser til familier på PI Puslinge

Vil du gå til gymnastik med dit barn?

Så har vi helt ekstraordinært stadig ledige pladser til børn og deres forældre på vores populære familiehold PI Puslinge.

Holdet træner søndag morgen kl. 9-10.30 i Idrætshallen på Utterslev Skole og er for børn i alderen 1½-3 år og deres forældre.

Hver uge bliver der tonset, tumlet og brændt masser af krudt af – ikke mindst på redskabsbaner – og børnenes grundmotorik bliver udfordret og udviklet.

Kom forbi og vær med … og læs mere om holdet og instruktørerne her.