PI Opvisningsholdet (rytme)

Sæson 2024/2025

Holdbeskrivelse: 

PI Opvisningsholdet Rytme er holdet, hvor du møder en masse nye mennesker samtidig med, at du udvikler dig som gymnast. Der bliver IKKE afholdt en udtagelse – alle er velkomne – men vi vil i høj grad have fokus på udviklingen af den individuelle gymnast og holdets samlede helhed.

I løbet af sæsonen kommer vi til at arbejde med den klassiske rytmegymnastik, grundteknik, udtryk, moderne dans, kreative udfordringer og meget mere indenfor gymnastikkens verden. Til træningerne skal vi svede, lege, nørde, hygge, udvikle og dygtiggøre os. På holdet vægtes det sociale højt – både til træningerne, såvel som udenfor træningssalen.

Vi vil i trænerteamet gøre en stor indsats for at skabe et trygt læringsrum, hvor man altid går fra træningen med god energi. Med udgangspunkt i det ovenstående, glæder vi os til at udvikle et fedt opvisningsprogram, som vi skal ud at vise i hallerne til foråret!

Som gymnast på Opvisningsholdet Rytme forventer vi, at man som gymnast:
– Prioriterer træningerne
– Deltager aktivt og giver sig fuldt ud, når man er til træning
– Er med til at bidrage til den gode træning med godt kammeratskab
– Deltager til opvisningerne
– Bakker op om sociale arrangementer
– Indgår i et udvalg på holdet og hjælper med eventuelle opgaver i løbet af sæsonen

Da det ikke har været muligt at finde egnede instruktører, vil Opvisningsholdet ikke oprettes med en springside i den kommende sæson.


Instruktører:
Sigrid Jacobsen, Michala Aabech & Anna Dalkjær Riis
Læs om dem her …

Træningstid/sted:
Torsdag aften kl. 20-22 i Gymnastikhuset i DGI-Byen

Kontingent:
1.620,- (skal være betalt senest 1. oktober 2024 – læs mere her)

Opstartstræninger (prøvetræninger, inden holdet sættes, der afholdes ikke udtagelse):
Torsdag 5. september + torsdag 12. september kl. 20-22 i DGI Byen.
Første træning med holdet: Torsdag 19. september.
(Opstartsevent på FB)

PI GYMNASTIK – en gymnastikforening i København for alle

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial