PI Øvede

Sæson 2024/2025

Holdbeskrivelse:

‘PI Øvede’ er et udtaget hold, for den øvede rytmegymnast 18+.  

Holdet  er for gymnasten, som gerne vil udvikle og dygtiggøre sig. Målet er, at alle skal udvikle sig uanset det individuelle udgangspunkt. Derfor skal vi sammen skubbe grænser, nørde teknik, udforske bevægelsesmønstre, svede, lege og have det sjovt. Derudover kan du også glæde dig til løbende feedback og  personlige rettelser sæsonen igennem. 

Du vil primært møde den klassiske gymnastik og teknik, krydret med forskellige nye elementer og genrer, samt et gymnastisk håndredskab. 

Barren for opvisningsprogrammet vil være forholdsvis høj – derfor forventes det, at man prioriterer fremmøde til de ugentlige træninger samt opvisninger.

Holdet deltager obligatorisk til Stenbrostævne, DGI Storkøbenhavns Forårsopvisning og PI Lokalopvisning. Det forventes, at der i alt vil være ca. 10 opvisninger.   

Da man udvikler sig bedst i et trygt rum, vil det sociale på holdet også blive prioriteret. Ligeledes forventes der også et engagement fra gymnasternes side i det sociale fællesskab både i og uden for hallen. Derudover skal man gennem forskellige udvalg deltage i praktiske/sociale aktiviteter i løbet af sæsonen.   

PI Øvede er et udtaget hold, og vi forventer derfor, at du: 
– Møder forberedt op til de planlagte træninger
– Giver dig fuldt ud til træningerne 
– Deltager i  opvisninger og stævner  
– Bakker op om diverse sociale arrangementer gennem sæsonen
– Hjælper med fælles opgaver på holdet og indgår i et udvalg 

Kalender
Foruden de ugentlige træninger vil der komme fire ekstra søndagstræninger i DGI Byen (Dette kan der komme ændringer til)
– 27 oktober, 18:00-21:00, DGI Byen
– 24. november, 18:00-21:00, DGI Byen
– 12. januar, 18:00-21:00, DGI Byen
– 23. februar, 18:00-21:00, DGI Byen
Vi træner ikke i uge 42, 52, 1, 7 og uge 17 grundet helligdage/skolelukket


Instruktører:
Cathrine Tavs & Nanna Overbeck
Læs om dem her

Træningstid/sted:
Mandag kl. 19-21.15 i Spejlsalen på Utterslev Skole, Kbh NV

Fortræninger/udtagelse:
PI Elitepiger og PI Øvede kører fælles opstart og udtagelse:
1. Fortræning: Onsdag d. 21. august, kl. 17:45-21:00
2. Fortræning: Onsdag d. 28. august, kl. 20:00-22:00
Udtagelse: Onsdag d. 04. september, kl. 17:30-22:00
Alle fortræninger og udtagelse foregår på HF Efterslægten
(Facebook-event for opstart)

Vi forventer at udtage 24-26 gymnaster og er åbne for efterårs-turister, der dog udtages på samme niveau som helårs-gymnaster. (OBS: Turister betaler fuldt kontingent). 

Økonomi:
Kontingent: 1.380,- (skal være betalt senest 1. oktober 2024 – læs mere her)
Holdkonto: Ca. 1.890,- (inkl. dragt, håndredskab, opvisninger/stævner, sociale arrangementer) 

*Derudover vil der være en egenbetaling for transport frem og tilbage til opvisninger (dog er det muligt at søge om tilskud til dette gennem foreningen som hold).

PI GYMNASTIK – en gymnastikforening i København for alle

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial