PI Aspirant

Sæson 2021/2022

Holdbeskrivelse:

Holdet er for alle +18 år, som bare gerne vil give den gas med gymnastik. Det er lige meget, om du har dyrket gymnastik før. 

På holdet vil vi arbejde med grundteknik inden for gymnastikken, men vi vil også lege med vores bevægelsesmønstre og udtryk. Der vil også være fokus på det sociale på holdet, som gymnasterne selv kan have indflydelse på gennem diverse sociale udvalg.  

Hvis der er stemning for det, så vil der være opvisninger, men det vil ikke vægtes højt på holdet. Det er gymnastikken og at få bevæget sig, som er i fokus. Målet er, at vi skal have sved på panden til hver træning.

På holdet forventes det, at gymnasterne prioriterer træningerne og deltager i de sociale aktiviteter og fællesopgaver såsom diverse udvalg.

Ved træningerne lægges der vægt på at skabe godt humør, så gymnastikken kan bruges som et frirum til at slå sig løs fra hverdagen.  

Da PI Aspirant er et nyt hold, er det også gymnasterne som kan være med til at forme, hvordan holdet skal være, og idéer samt ønsker tages imod med kyshånd.


Instruktør:
Fie Tegen Linde
Læs om hende her

Træningstid/sted:
Onsdag kl. 20-22 i Hallen på HF Efterslægen, Kbh. NV
Første træning er onsdag 8. september (FB-event)
De to første træninger kan anses som prøvetræninger, så man kan komme og prøve holdet, inden man tilmelder sig.

Kontingent:
1.500,- (skal være betalt senest 1. oktober 2021 – læs mere her)

PI GYMNASTIK – en gymnastikforening i København for alle

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial