PI Opvisning 2019

Så er programmet til årets PI Opvisning, lørdag 4. maj 2019 i DGI-Byen klar.

Traditionen tro slår vi dørene op for et sprødt og spændstigt tre-timers program – fra kl. 13-16 – og der er gratis entré for alle.

Samtlige af foreningens egne hold indtager opvisningsgulvet, og derudover er vi super glade for at kunne byde velkommen til to gæstehold, der kan give lidt ekstra pift til dagen: Elevholdet fra Gunslevholm Idrætsefterskole samt Rocket Cheerleaders.

Håber, vi ses 🙂

13.00        Velkomst v/ Rasmus Agerskov Schultz og Mette Mølgaard Mogensen

13.03        PI Retro – Elisabeth

13.15        PI Pusling Syd – Jette, Thea, Danny & Bjarke

13.28        PI-X – Andrea & Nikoline

13.35        PI Styrke – Eva & Flex

13.42        PI Dans – Mette

13.49        PI All Stars – Peter

14.03        PI Piger – Maja

14.13        PI Urban – Signe & Janice

14.20        Gæstehold: Rocket Cheerleaders

14.26        PI Elitepiger – Mette

14.39        PI Pusling Nord – Stefan, Esben & Jesper

14.55        PI Opvisningsholdet – Nicoline, Rikke, Mathilde, Oliver & Mathias

15.20        Afslutning og tak til instruktører v/ Bestyrelsen

15.30        Gæstehold: Gunslevholm Idrætsefterskoles Elevhold – Pernille, Gina, Frederikke, Dorthe, Joakim & Nicky

PI’s hold er klar til årets Stenbro-stævne

Først og fremmest godt nytår til alle… Og når et nyt år begynder, så ved man, at endnu et Stenbro-stævne nærmer sig.

På lørdag, 26. januar, går det løs i Frederiksberg Hallen med masser af fed gymnastik og dans fra tidlig morgen til sen eftermiddag – og naturligvis kan adskillige af de dygtige hold fra PI Gymnastik opleves på gulvet. Ja, rent faktisk er 7 af de i alt 45 hold i dagens program fra PI!

Så kom da og hep 🙂

Kl. 9.19: PI Retro
Kl. 10.43: PI Dans
Kl. 11.36: PI Opvisningsholdet
Kl. 13.21: PI Elitepiger
Kl. 14.05: PI-X
Kl. 15.37: PI Piger
Kl. 16.21: PI Urban

Mere info om Stenbro-stævnet på Facebook-eventen her.

Glædelig jul fra PI – og sæt kryds 4. maj

Så er første halvdel af sæson 2018/2019 ved at gå på hæld – og PI-Gymnastik vil gerne benytte lejligheden til at sende et stort TAK til alle instruktører og medlemmer for et skønt efterår.

Vi ser allerede frem mod foråret og de mange opvisninger og stævner, som vores dygtige hold vil deltage i. Her på siden kommer senere en oversigt over, hvor og hvornår I kan opleve hvilke hold.

Én ting er dog allerede på plads: Årets PI Opvisning bliver lørdag 4. maj 2019 fra kl. 13-16 i DGI-Byen. Som sædvanlig er der gratis adgang – og her kan alle PI-Gymnastiks hold opleves på gulvet.

Sidst, men ikke mindst:

Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle fra PI-Gymnastik

Vigtig info – medlemmer i sæson 18/19

Så er der taget hul på sæson 2018/19 – og de fleste hold er i gang.

Alle, der er en del af PI-Gymnastik sæson 2018/2019 skal både betale kontingent og registrere sig inden 1. oktober 2018.

VIGTIGT: For alle hold, der har udtagelse (altså Dans, Elitepiger, Piger, Urban, Retro og Opvisningsholdet), skal du først registrere dig, når du er udtaget på holdet! For familieholdene PI Puslinge Syd og Nord skal registreringen gælde det deltagende barn (og forældrenes navne skal skrives i det dertilhørende felt).

Kontingentet kan betales enten via Mobilepay eller konto-overførsel (Husk at skrive navn, fødselsdato og holdnavn) – og læs mere om det her.

Registreringen skal foretages her på hjemmesiden.

Kontingent kan nu indbetales via MobilePay

Bestyrelsen kan med glæde meddele, at PI Gymnastik nu har fået etableret en MobilePay løsning, så kontingentet for den kommende sæson kan betales via MobilePay: Nr. 95768. Det er naturligvis også stadig muligt at betale via en kontooverførsel (Husk altid holdnavn, navn og fødselsdato).

For medlemmerne i den kommende sæson 18/19 gælder det, at alle skal: Betale kontingent senest 1. oktober og registrere sig via hjemmesiden senest 1. oktober. Dette skal dog først ske, når man er tilmeldt holdet (enten efter udtagelse eller ved fremmøde til første træning).

Nyt om sæson 18/19 (opdateret 12. august)

Bestyrelsen arbejder fortsat på højtryk for at få detaljerne om den kommende sæson helt på plads. Men vi kan på nuværende tidspunkt offentliggøre følgende:

  • Danseholdet PI-X fortsætter, onsdage kl. 20-22/22.30 i Dansesalen på Institut for Idræt. Andrea Joensen fortsætter som instruktør, og hun får følge af Nikoline Sofie Sjøberg. Find Facebook-event her.
  • PI Opvisningsholdet fortsætter, torsdag aftener i DGI-Byen (rytmer i Forsamlingshuset og springere i Gymnastikhuset), og et nyt instruktør-team er klar. På rytmesiden fortsætter Nicoline Geertsen, og hun får selskab af Rikke Hollen og Mathilde Overmark. På springsiden bliver det Oliver Sansolios Eyley og Mathias Frost Ebstrup. Mere info følger om holdbeskrivelse og opstartstidspunkt. Find Facebook-event her.
  • PI Dans fortsætter, tirsdage kl. 20-22 i Spejlsalen på Idrætsfabrikken, og stadig med Mette Refshauge som instruktør. Find Facebook-event her.
  • PI Elitepiger vender tilbage efter et års pause med Mette Nagel Nielsen som instruktør. Holdet kommer til at træne onsdag kl. 20-22 i multisalen på Utterslev Skole (spejle). Find Facebook-event her.
  • Danseholdet PI Urban flytter til mandage kl. 19-21 i multisalen på Vesterbro Ny Skole og med en ny instruktør-konstellation. Signe Thomsen fortsætter, og hun får selskab af Janice, som vi glæder os til at byde velkommen som PI-instruktør. Find Facebook-event her.
  • PI Piger flytter også ugedag til onsdag kl. 18-20 i multisalen på Utterslev Skole (spejle). Og her er der ny instruktør: Maja Sørensen. Find Facebook-event her.
  • PI Retro fortsætter, torsdag kl. 19.30-21.30 i multisalen på Vesterbro Ny Skole, og fortsat med Elisabeth Haslund som instruktør. Find Facebook-event her.
  • PI Styrke fortsætter – og OBS OBS OBS – nyt træningssted og tid. Holdet kommer i den kommende sæson til at træne i den store hal på Institut for Idræt, onsdage kl. 20-22. Det er som sædvanligt med Eva & Flex ved roret.
  • Familieholdet PI Pusling (Syd) fortsætter søndag morgener kl. 10-11, og stadig med Jette, Bjarke, Thea & Danny som instruktører. Find Facebook-event for opstarten her.
  • Derudover opruster vi med PI Pusling (Nord), som også kommer til at træne søndag morgener, kl. 9-10 i Idrætshallen på Utterslev Skole, Kbh. NV. Og vi er glade for at byde et helt nyt trænerteam velkommen i foreningen: Jesper Kirial, Esben Lysemose & Stefan Graversen. Se Facebook-event for opstarten her.

Vores sæson begynder officielt i den første uge af september, men tjek info på det pågældende hold. Enkelte hold kan nemlig have opstart lidt tidligere eller senere.

Vedr. aldersgrænser (som vi får mange spørgsmål om!): Med undtagelse af vores familiehold samt de hold, der har en særlig forhøjet aldersgrænse (Retro + Styrke), hedder grænsen 18 år for deltagelse i samtlige hold. Det betyder i praksis, at man SKAL være fyldt 18 år inden nytår i den igangværende sæson. Så man kan være 17 år ved opstart, så længe man fylder 18 år inden 1. januar 2019.

Mht. tilmelding og indmeldelse – det sker EFTER udtagelserne på de udtagede hold. På familieholdene og PI Styrke sker tilmelding ved at møde op til den første træning.

Tag eventuelt et kig her, hvor du kan finde svar på de mest typiske spørgsmål, vi modtager.

God sommer til alle!

Sæson 2018/2019

Vi modtager i øjeblikket mange henvendelser med spørgsmål om næste sæsons program – hvilke hold, vi tilbyder, hvornår de træner osv. Og vi kan desværre ikke besvare disse spørgsmål endnu.

Bestyrelsen arbejder på højtryk for at få helt styr på programmet for den kommende sæson, men der er mange ting, der skal pusles på plads med instruktører, lokaler, træningstider osv, så vi håber på jeres tålmodighed og forståelse.

Så snart programmet er klart, vil det blive offentliggjort her og på vores Facebook-side, så følg endelig med her.

God sommer derude, og vi håber at se rigtig mange, når PI-Gymnastik starter op igen til september 2018.

PI-Gymnastik takker af for denne sæson

Lørdag 7. april afholdt PI-Gymnastik den årlige PI-Opvisning. TAK til alle gymnaster/dansere, instruktører, gæstehold og ikke mindst publikum for en fantastisk eftermiddag og den gode opbakning fra tilskuerrækkerne.

De fleste hold i PI-Gymnastik vil inden længe takke af for sæsonen – enkelte hold har stadig et par enkelte opvisninger/stævner på programmet.

I Bestyrelsen er vi naturligvis allerede i fuld gang med at planlægge sæson 18/19 – og vi glæder os til at kunne præsentere et fedt program med gode hold og dygtige instruktører. Følg med her på siden eller på vores Facebook-side, hvor vi henover sommeren vil informere om det kommende sæsonprogram.

Her kan du opleve PI’s hold:

Så er opvisningssæsonen skudt i gang, da seks af PI-Gymnastiks hold deltog ved årets Stenbrostævne i Frederiksberghallen (her PI Dans).

Gik du glip af det, så har du imidlertid masser af muligheder for at opleve PI’s mange hold ved opvisninger og stævner i løbet af foråret:

23. februar – Sorø Idrætsefterskole: PI Opvisningsholdet

23. februar – Vejstrup Dance Event: PI Dans

4. marts – Kalundborg: PI Piger

9. marts – Gallaopvisning i Roskilde: PI Retro

9.-10. marts – Forårsopvisninger i Kbh: PI Piger, PI Urban, PI Opvisningsholdet, PI Retro, PI-X og PI Dans

17. marts – Brøndby: Pi Piger

18. marts – Hvidovre: PI Urban

23. Marts – Landsdelsholdsgalla i Farum Arena: PI Dans

1. april – Påskegalla i Svendborg: PI Dans

7. april – PI-Opvisning: ALLE PI-Hold

11. april – Stevns opvisning: PI Dans

14. april – Ishøj: PI Piger

15. april – Lillerød: PI Opvisningsholdet

21. april – ODK opvisning: PI Opvisningsholdet
21. april – Måløv: PI Opvisningsholdet

28. april – Åbning af finalen af Kaufmann Cup, Operaen – PI Dans

12. maj – SMIL-stævne: PI Dans

10. juni – København, Sommerstævne v/ Operaen: PI Opvisningsholdet

16. juni – Holbæk: PI Opvisningsholdet

(listen er senest opdateret 25. april)

PI GYMNASTIK – en gymnastikforening i København for alle

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial