OBS: Lokaleændring for Puslinge Syd

Vores familiehold PI Pusling Syd, der tager hul på sæsonen søndag 2. september, vil i starten træne i Gymnastikhuset i DGI-byen (kl. 10-11 som normalt).

Ændringen skyldes, at Kbh. Kommune går i gang med at renovere nogle af byens gym.sale – bl.a. den sal, hvor holdet normalt træner – og vi er derfor i fuld gang med at finde et godt alternativ til hele sæsonen… Men til en start, træner holdet altså centralt i DGI-byen.

Mere om familieholdet PI Pusling (Syd) her.

Kontingent kan nu indbetales via MobilePay

Bestyrelsen kan med glæde meddele, at PI Gymnastik nu har fået etableret en MobilePay løsning, så kontingentet for den kommende sæson kan betales via MobilePay: Nr. 95768. Det er naturligvis også stadig muligt at betale via en kontooverførsel (Husk altid holdnavn, navn og fødselsdato).

For medlemmerne i den kommende sæson 18/19 gælder det, at alle skal: Betale kontingent senest 1. oktober og registrere sig via hjemmesiden senest 1. oktober. Dette skal dog først ske, når man er tilmeldt holdet (enten efter udtagelse eller ved fremmøde til første træning).